Bliver autogenbrugerne ifølge den nye batteriforordning producentansvarlige, hvis de udtager og forbereder et elbilbatteri til genbrug? Det vil vi gerne vide i klartekst.
Det er egentlig så rart med EU-forordninger. Sådan nogle har direkte lovkraft i alle EU-lande. Det er bare for de respektive danske ministre at sætte deres klør fem under den danske oversættelse, og med det kongelige segl er sagen bøf.
Men som der var tale om med typegodkendelsesforordningen – og sikkert flere, jeg ikke lige kan komme i tanker om – så kan der være rum for fortolkning eller valg af én af flere muligheder: Passager og bestemmelser, som de respektive medlemslande selv må have en holdning til under implementeringen i national lovgivning. Fuldt forståeligt, at det ikke altid kan være nemt at være en dansk styrelse, der skal træffe de valg, der er rigtige for Danmark – om end EU’s Batteriforordning dog allerede nu har været kendt i sin endelige form i to år.
Må vide, hvad der gælder
Problemet er bare, at vores virksomheder ikke kan leve med den usikkerhed, som uafklarede forhold i den danske indførelse af Batteriforordningen blotlægger. Vi må vide, hvad der gælder; ellers risikerer vi, at vi handler ansvarspådragende – at nogen vil komme efter os med pegefingre, bøder og sagsanlæg. Det er simpelt hen ikke rimeligt.
I forbindelse med, at Miljøstyrelsen havde sit udkast til bekendtgørelse om indførelsen af Batteriforordningen i dansk lov i høring – det var i foråret – benyttede vi i Dansk Autogenbrug lejligheden til at stille et antal spørgsmål om elkøretøjsbatterier i en henvendelse til Miljøstyrelsen.
Henvendelsen forblev ubesvaret, og for et par uger siden forsøgte vi igen. Fortsat radiotavshed. Ærindet her er ikke at skælde ud på en myndighed, der sikkert gør sit bedste. Men en appel om i det mindste at give lyd fra sig – måske alene for at melde ud, at vi blot ikke har forstået, hvad hele sagen drejer sig om – den vil jeg godt rette.
Til sagen.
Producentansvar eller ej?
Af Forordningens Artikel 56 fremgår, at den, der gør et batteri til genstand for forberedelse til genbrug (blandt andet), anses for at være producent og ifalder udvidet producentansvar. Her ville vi gerne i klartekst have haft en afvejning af, hvorvidt ”forberedelse” alene er demontering (og forhåbentlig også funktionstest), eller om der skal mere til, førend man betragtes som den, der har bragt et batteri på markedet for første gang og dermed ifalder producentansvar.
Yderligere har vi spurgt, om eventuelt pålæg om producentansvar i realiteten også vil – eller kunne – betyde, at virksomhederne ifaldt produktansvar, hvis betingelserne herfor i øvrigt måtte være til stede? Det kan da koste dyrt.
I samme artikel står, at producentansvaret omfatter transport i forbindelse med indsamling af batterier. Må vi opfatte det så konkret, at forsikringsselskaberne som sidste ejer af en aldeles forkullet elbil blot kan kontakte den stedlige bilimportør og slippe for den – undskyld udtrykket – eksplosivt høje udgift til bortskaffelse? Ja, så må det samme vel gælde vores medlemmer, hvis de ud af hengivenhed for deres lokale taksator har taget imod et elkøretøj, der i givet fald kun vil kunne køre videre i det hinsides.
Vi ved det ikke. Svaret blæser i vinden. Eller over Bruxelles.
Og imens eksploderer antallet af nye fine elbiler af forskellig herkomst i Danmark – et godt stykke over en halv million, kan vi vist tælle nu på de danske veje.
Bragt i Motormagasinet 19. september 2025